Lejernes LO har  foretaget en undersøgelse af: Elevatorer

Er det altid en fordel ?

 

Tænker du som lejer over hvordan dit lejemål er hvis du bliver syg?

Gennem en længere årrække har Lejernes LO Horsens afdeling fået henvendelser/oplevet problemer med trappeopgange og elevatorer i medlemmernes bebyggelser. Vi har derfor valgt at sætte fokus på lejernes forhold på området i dagens Danmark.

Når man flytter ind i en bolig tænker man i første omgang på at få sine møbler flyttet ind, det klarer flyttemanden, og er trapperne besværlige eller elevatoren for lille, klarer flyttemanden det med en lift gennem vinduerne. Er man gangbesværet, glæder man sig sikkert over, der findes en elevator i bebyggelsen.
Men man tænker nok ikke over hvordan forholdene er, hvis der dukker sygdom op. Det sker jo uanset alder. Hvordan klarer redningsfolk at få dig transporteret ud af dit lejemål?
Det er denne problemstilling, vi i Lejernes LO Horsens har valgt at sætte fokus på.

For at belyse emnet har vi taget kontakt til mange parter, som kunne ligge inde med viden på området.
Lejernes LO Horsens har foretaget en ”lille” undersøgelse i Horsens og Vejle kommuner samt på Fyn. Men emnet er jo landsdækkende, og problemstillingen gælder alle lejere i hele landet.

Et eksempel der bl.a. ligger til grund for undersøgelsen:

Lejernes LO Horsens har i Åparken (Horsens) oplevet i forbindelse med et dødsfald, hvor man ikke kunne bruge hverken trapperne eller elevatoren til at få afdøde ud af lejligheden – trapperne snor sig og elevatoren er for lille. Bedemanden måtte have hjælp, således at den afdøde kunne komme ud gennem vinduet fra 4.sal.

Åparken, Horsens

 

  Houmanshus her et billede af elevatoren ...............................................................Amaliegade 1

 

Lejernes LO Horsens kommer jo rundt i mange bebyggelser, og har derfor tit undret sig over, hvordan man klarer lignende situationer andre steder.
Når der renoveres gamle ejendomme inddrages mange lofter, så lejlighederne bliver i to etager med stigetrapper til evt. en hems der bruges til soveafdeling. Flere nye lejligheder bygges ligeledes som toetagers boliger med en vindeltrappe mellem etagerne.
Hvordan er man stillet ved sygdom, har den tanke strejfet beboerne?
Har bygherrerne, arkitekter og ikke mindst, de der godkender sådanne bebyggelser tænkt over, hvordan man transporterer syge mennesker ned af sådanne trappeforhold?

Hvem har magten.
Er der bestemmelser på området? 
Hvem bestemmer hvordan adgangsvejene (trapper/elevator) skal være?
Efter hvad vi erfarer, findes der ikke en lovgivning på området. Det er bygherren, der skal søge kommunens byggesagkyndige om tilladelse til opførelse af elevator. Uanset om det er nyopførte eller renoverende ældre ejendomme. Det er et spørgsmål om økonomi på størrelsen af elevatoren, samt om byggeprocenten af grunden.
Der findes direktiver fra EU, om hvordan elevatorers indretning, og bestemmelser mht. det arbejdsmiljømæssige, sikkerheden for de der skal arbejde med elevatorer. Men krav til størrelsen er der intet om i disse direktiver.

 

Responce, Statens Byggeforskningsinstitut, Falck, Arbejdstilsynet og Ældrerådet.
Følgende spørgsmål blev stillet:
”Hvordan oplever Falck/Responce lokalt det, med hensyn til evt. besværligheder, når der er en elevator tilknyttet den enkelte bebyggelse? Er størrelsen på elevatorerne store nok til en båre?
Hvis man ikke har en elevator, og trapperne er besværlige at benytte, hvordan løses opgaven overfor den enkelte lejer/beboer så?
Er der andre problemer, som navn lokalt kommer ud for i den forbindelse? ”

Responce A/S har besvaret os med følgende:
”Der er ikke lokalt kendskab til besværligheder med at få borgerne ud fra hjemmene.
Elevatorstørrelserne kunne godt være større for at lette bårehåndteringen og give mere plads til redningspersonalet. Ingen konkrete tilfælde er indrapporteret om problemerne desangående.
Der findes hjælpemidler så som bærestole og letvægtsbårer hvor overdelen kan afmonteres for at lette transporten af patienterne i forbindelse med smalle trappeopgange.
Der er lokalt, i forbindelse med transporterne til Horsens sygehus konstateret dårlige tilkørselsveje til og fra sygehuset hvorfor dette er påtalt overfor kommunen med hensyn til huller og bump i vejnettet som kan give en mindre behagelig kørsel. ”

Ældrerådet i Horsens
Fra Ældrerådet fik vi et svar som der bl.a. stod ” Der er næppe tvivl om, at rigtige mange elevatorer er for små og visse opgange for smalle, men det nuværende Ældreråd har ingen henvendelser fået i de knap 3 år det har virket.”

Falck i Vejle gav os et svar:

”Det er et tilbagevendende spørgsmål som ikke kan besvares kort.
Vi er som alle andre virksomheder underlagt en række love og regler i forhold til arbejdsmiljøet for reddere, som vi naturligvis forstå at overholde, Det betyder bl.a. at vi skal anvende hjælpemidler hvor de findes, hvilket kan give nogle udfordringer i forhold til hjemkørsler fra sygehuset, hvor borgerne ikke kan holde ud at sidde op og hvor elevatoren ikke er stor nok til båren kan være der.”.

Størrelsen på Ambulancer.
Danskerne bliver større – amerikanske tilstande – ambulancer findes i dag til str. XXL, men hvordan er forholdene når borgerne skal hentes ud af hjemmene, er forholdene så til str. XXL?
Falck/Responce – redningsfolk kan jo ikke alene bære disse størrelser ud, og elevatorer er meget sjælden anvendelig til liggende transporter.
- Længst mulighed i eget hjem.  Ja, men er det muligt?
- Hvad med adgangsforhold til dit lejemål.

 

”Hvis vi skal flytte herfra bliver det i en et-værelses med låg”.
Sådan siger flere, der er glade for deres bolig, men har de overvejet hvordan det skal foregå?

Hvordan er det hvis man dør.
Hvad siger bedemanden til sådanne forhold?
Bedemænd har oplyst til os om tilfælde, hvor det er galt med både at elevator ikke er stor nok og at adgangsforhold med trapper er meget dårlige, når man skal hente en afdød.                       

 

Der er i 2012 indgået en aftale mellem Danske Bedemænd og Falck og som gælder for et år omkring assistance ved op- og nedbæring i forbindelse med hjemmedødsfald.
Ifølge denne aftale er vi bekendt med at Falck råder over trappevogne ” Harlekin” som er batteridrevet og kan køre op og ned på trapper.
Det lyder godt, men i virkeligheden se billedet anderledes ud.

 
Hvad mener Præsterne?
Præster har sagt til os, at der ofte er problemer med at få en kiste ud, og vi kan bl.a. nævne at i en bebyggelse i Kildegade i Horsens, som er indrettet især til ældre, så er elevatoren ikke stor nok.
Når en kiste skal ud, er trapperne ikke de bedste, de er besværlige og hvis man så er sengeliggende, der er jo tilfælde hvor man skal ligge ned, når man skal bæres ud i ambulance f. eks. Hvordan  kommer man ned med en båre, det har man sikkert ikke tænk over, da man byggede, og hvis man har, så er de regler, der findes ikke lejervenlige.
Hvor stor skal en elevator være?
Og hvordan er reglerne med hensyn til elevator størrelse ved opføring.
Hvis en elevator skal kunne medbringe en ambulancebåre er der ifølge SBI tale om at elevatorer som skal kunne medbringe en sådan skal den have en dybde på mindst 2,1 m med døråbning i elevatorens smalle side – og min. 1,1 m. bredden & 2,1 m. længden – det er her kun en vejledning. Men dette er ikke lovkrav, det er udelukkende en anbefaling og dermed noget man som bygherre skal stille som krav. I byggeri til personer med stort plejebehov kan de indre mål på 2,4 m x 1,85 m og med en døråbning på 1,4 m.

Ifølge SBI er der en vejledning:
(SBI = Statens byggeforsknings institut)
”I bygninger, hvor der installeres elevatorer, skal mindst en elevator have størrelse og udføres som en type 2 elevator i overensstemmelse med DS/EN 81-70: Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer – særlige anvendelser for passager- og godselevatorer – Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap. Mindst en elevator skal indvendigt være mindst 1,4 m i dybden og 1.1 m i bredden, og have en dør på 0,8 m anbragt i en kort side. Bestemmelsen gælder i hver opgang for bygninger med flere opgange.”.
Det er et krav, men ved ombygninger er der kun tale om en vejledning, her kan der anvendes mindre elevatorer, hvis det skønnes ikke at passe ind i bygningen.

Når man dør i eget hjem, og som eks. bor i en ejendom uden elevator, og det kunne være på 4.sal, hvordan er adgangsforholdene og trapper?
Vi ved at flere og flere ældre borgere og børnefamilier væl­ger at blive boende i deres lejligheder og dette medfører en stigende interesse for at etab­lere elevatorer i etageejendomme for derved at forbedre adgangsforholdene til boligen.
Ikke alle Kommunalbestyrelser har vedtaget en tilgængelig­hedsplan, for hvor mange elevatorer der skal være.
I kommunerne skal der ske en godkendelse af en elevator og det beror for det meste på en konkret vurdering baseret på de gældende regler. Og det sker som en individuel teknisk og arkitektonisk vurdering. I vurderingen vil hensynet til bygningernes arkitektur og beliggenhed.
Etableringen af en elevator kræver en byggetilladelse og en ibrugtagningstilladelse som begge udstedes af kommunerne. Endvidere skal der foretages en lovpligtig opstillings­kontrol af et inspektionsorgan, inden elevatoren kan benyttes.

 

Her er nogle eksempler fra et lille udpluk i Horsens.

Sundvej 18


 Her er der en stor elevator som er bygget ind
i bebyggelsen og som er stor nok til en båre.. Åboulevarden 89

Og i et andet eksempel i Lichtenbergsgade findes der i ejendommen en elevator i hver opgang, men der er kun plads til en person med rollator!

Emil Møllersgade 45
Nyopført her har man tænkt i praktiske baner, idet elevatorerne
er således, at en båre kan være der.

Her har vi taget mange eks. På hvor elendig en elevator kan være i bebyggelserne og har du som lejer tænk over hvor stor betydning det kan være?

Findes der et antal!
Vi har prøvet at gå ind på Danmarks Statistik. Her kunne vi ikke finde nogen oversigt over hvor mange elevatorer der dels findes i Danmark og de enkelte byer, som kunne være interessant i forbindelse med vores undersøgelse

Konklusion på vores undersøgelse.
Lejernes LO Horsens har hermed sat fokus på et område som vi finder der må gøres noget ved. Hvorfor giver man en tilladelse til små elevatorer, når det skaber problemer for både lejerne og ikke mindst dem som skal arbejde med at hjælpe lejerne ud af boligen?

Har du som lejer tænkt over din ejendoms adgangsforhold i forhold til sygdom og dødsfald?
Hvad med den elevator der er i ejendommen – er den indrettet som mulighed for at komme ud med en båre? Eller ved du noget om muligheder for hjælp ved sygdom i hjemmet?
Måske det kunne være en hjælp at vide, hvad det koster at komme ud, hvis der ikke er nogen fra det offentlige, der yder hjælp?
Og hvordan er det, hvis man som lejer pludselig bliver syg – hvordan skal man så forholde sig, hvis man ikke kan komme ud?

Vi har her sat fokus på et emne, som nok ikke mange lejere har tænkt over men kan være besværlig, det har en lang række lejere oplevet og vi har derfor set hvilke regler, der findes på området og hvilken hjælp man kan få i en sådan situation. bedøm selv når du har set, hvilke muligheder du har i din ejendom.

Link vedr. elevatorer

http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk

http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id2000/0/42

http://tilgaengelighed.km.dk/anvisning/bygningsomraader/trapper/

http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id53/0/42

http://www.handicap.dk/politik/tilgaengelighed/fakta/fysisk/lovgivning

 

Arbejdstilsynet | Postboks 1228 | 0900 København C | Telefon 7012 1288 | Fax 7012 1289 | at@at.dk

Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk

 

http://tilgaengelighed.km.dk/anvisning/bygningsomraader/trapper/
(nedenstående er hentet på denne side)

Uddrag af SBi-anvisning 230 om BR10
Størrelse af elevator
Vær opmærksom på, at løfteplatforme, trappeløbselevatorer eller trappelifte ikke forstås som elevatorer, da de ikke opfylder kravene til personsikkerhed i Arbejdstilsynets bekendtgørelse. Kravene betyder også, at en elevatorskakt kan komme til at rage op over en bygnings tag, ligesom der skal etableres en grube under skakten.


Link vedr. elevatorer

http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk

 

http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id2000/0/42

http://tilgaengelighed.km.dk/anvisning/bygningsomraader/trapper/
http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id53/0/42

http://www.handicap.dk/politik/tilgaengelighed/fakta/fysisk/lovgivning

 

Arbejdstilsynet | Postboks 1228 | 0900 København C | Telefon 7012 1288 | Fax 7012 1289 | at@at.dk

Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk

 

http://tilgaengelighed.km.dk/anvisning/bygningsomraader/trapper/
ê (nedenstående er hentet på denne side)

Uddrag af SBi-anvisning 230 om BR10
Størrelse af elevator
Vær opmærksom på, at løfteplatforme, trappeløbselevatorer eller trappelifte ikke forstås som elevatorer, da de ikke opfylder kravene til personsikkerhed i Arbejdstilsynets bekendtgørelse. Kravene betyder også, at en elevatorskakt kan komme til at rage op over en bygnings tag, ligesom der skal etableres en grube under skakten.