En nat der ændrede alt
Aase Nibes liv blev totalt forandret en nat, hvor hun med fuld udrykning blev kørt
på hospitalet. Den tidligere sygeplejerske havde skimmelsvamp i lejligheden.
Nu kæmper hun og Lejernes LO for erstatning.

 

   
Aase Nibe opbevarer sine gamle, ødelagte tæpper som bevis i den forestående                  
retssag.

Hun føler, at hendes tredje alder er ødelagt. Og hun er bitter over de~ modstand, hun mødte hos boligselskabet, da hun henvendte sig. Her var der ingen hjælp at hente. Senere har det vist sig, at selskabet havde kendt til en sjusket tagkonstruktion i flere år. Det vidste Aase Nibe bare ikke - dengang.

Sygeplejerske gennem 37 år

Aase Nibe er kun en af mange tusinde danskere, der i disse år oplever det samme: fugt- og skimmelsvamp i boligen, helbredsproblemer og et ejendomsselskab, der bare ryster på hovedet.
Den tidligere sygeplejerske gennem 37 år er ikke i tvivl om, hvad hun ville have gjort, hvis hun kunne have skruet tiden tilbage. "Jeg ville være løbet skrigende væk". Og hendes råd til andre i denne situation er netop: "Se at komme ud af en usund lejlighed!"

Fik ny stemme

"Jeg er stadig bitter. Det var ikke den drømmebolig, jeg glædede mig til at flytte ind i på Tømmerpladsen i Varde. Det var helvedes forgård!", siger hun i dag.
Kun 8 dage efter indflytningen i 2001 ændrede hendes stemme sig. En tale- pædagog har sidsen konstateret, at en
mandsstemme har lagt sig "oven i" hendes egen stemme. Så fulgte problemerne ellers slag i slag. Først problemer med vejrtrækningen. Lægen kunne ikke forklare hvorfor. Hospitalsundersøgelser gav samme resultat. En nat måtte hun på hospitalet med et akut astmatilfælde i ambulance med udrykning.
Da var der gået godt et år efter indflytningen.

Kampen mod boligselskabet

Forinden havde Aase Nibe taget kampen op mod boligselskabet BSB. En dag fik hun nemlig øje på nogle mørke skygger i stuens 10ft.Da hun mærkede efter var der fugtigt næsten overalt. Men boligselskabets mand var mildt sagt ikke Aase Nibe venlig stemt. Hun fik kontakt til Lejernes LO og det blev konstateret, at der i stuen var massive angreb af skimmelsvamp.
Efter hospitalsindlæggelsen vågnede boligselskabets mand omsider op. Køkkenfliser og tapet blev fjernet. Skimmel- svampen var nu åbenbar. I tre måneder var væggene bare og Aase Nibe måtte i to omgange flytte på motel og hotel. Så havde hendes søn fået nok. Han truede BSB med politianmeldelse, hvis hun ikke fik en anden lejlighed. Den skaffede de hende så i et mindre centralt kvarter.


Skimmelsvampen i Aase Nibes stue var massiv.

 

Selskabet tavs om byggesjusk

Men den byggeskade, som alle problemerne kom fra, blev ikke udbedret. Det -: viste sig, at boligselskabet gennem flere år havde kendt til en konstruktionsfejl ved byggeriet, som ellers var nyt (1991) og på facaden pænt og nydeligt. Hele seks år forinden havde Byggeskadefonden konstateret, at tagkonstruktionen var udført forkert. At der kort og godt var tale om byggesjusk. Det betød, at regnvandet løb ind i hulmuren frem for at opsamles i tagrenderne. Alt dette vidste boligselskabet, da det afviste Aase Nibe og bad hende lufte mere ud.

På knæ ved toilettet

Inden hun flyttede delte hun sedler rundt i postkasserne til de 48 andre beboere om problemet. Det gav kun tre reaktioner. En ældre dame, som var genbo på etagen, fortalte, at hun nogle gange havde siddet på knæ på toilettet og kastet op hele natten. En mandlig beboer spurgte hende, hvad han skulle se efter inde og ude og en tredje sagde, at hun ikke turde sige noget af frygt for boligselskabets reaktion.'

Nej til aftaler

Efter de mange år som sygeplejerske og et liv på landet havde Aase Nibe glædet. sig til sin tredje alder i Vardes centrum og til et stykke frivilligt socialt arbejde som bisidder for døende. Men også det sidste har hun måttet opgive. Som sygeplejer- ske ved hun bedre end nogen, at aftaler med patienter skal holdes. Og med varig, nedsat lungefunktion kan hun ikke være sikker på at overholde en kalender til punkt og prikke. I sit private liv siger hun også nej til mere, end godt er, synes hun. "Jeg er blevet mere indesluttet".
Som en slags tillægsstraf kan Aase Nibe ikke længere tåle stærk varme. Derfor fik hun blackout på cyklen en af de varme augustdage i 2004. Hun faldt af cyklen og husker ikke, hvad der skete derefter. "Resultatet er, at jeg nu skal indlægges og have indopereret et halvt kunstigt knæ".

Erstatningssag

Med hjælp fra Lejernes LO har Aase Nibe anlagt sag mod Boligselskabet BSB i Varde med krav om huslejereduktion og erstatning for svie og smerter, flytteomkostninger og ødelagte møbler og tæpper. Hun har søgt fri proces gennem Civilretsdirektoratet, der foreløbig har sendt hendes sag retur til Ribe Amt med besked på at behandle sagen på ny - efter først at have givet afslag.
"Jeg vil køre sagen til ende. Vinder jeg den, kan jeg hjælpe andre i en tilsvarende situation. Jeg tænker tit på de andre beboere på Tømmerpladsen. I min lejlighed satte de bare nyt tapet op og malede over og så lejede de den ellers ud igen til en psykisk syg«.

Mange kræfter

Aase Nibe indrømmer, hun er stædig og at man skal have mange kræfter for at stå det hele igennem.
"Har man ikke det, skal man holde sig langt væk. Det går jo også ud over familien. Også jeg er nede i nogle sorte huller indimellem. Men heldigvis er jeg født stædig. Jeg giver ikke op. Og jeg har aftalt med min søn, at skulle jeg stille træskoene før denne sag er kørt færdig, så vil han køre den videre.«
Hvordan kom du i tanke om at henvende dig til Lejernes LO? "Jeg havde hørt om Lejernes LO, men vidste ikke, hvad de egentlig gør. Da jeg så ringede, gik det stærkt«.

Når en lejer klager skal der lyttes

En lejer må respekteres og behandles fornuftigt, når hun klager over fugt eller skimmelsvamp. Viceværten eller udlejeren må simpelthen lytte!
Folks følsomhed overfor skimmelsvampe er meget forskellig og mistro, vresJ8'og sure miner kommer man sjældent langt med. Klageren må respekteres og behandles fornuftigt og indenfor en rimelig tid. Det er trods alt lejer, der bor og opholder sig i boligen - og betaler for den. Skimmelvækst kan påvirke helbredet og derfor giver det bekymring og utryghed, hvis man bor i en lejlighed med skimmelsvampevækst.

Udlejeren om lejeren

Her er nogle ofte hørte udsagn fra udlejer om lejerne:
-
De luffer
ikke nok ud
- De skal bare gøre bedre rent
- De tørrer sikkert tøj i lejligheden og tørrer ikke op efter sig i badeværelset. - De sparer på varmen
- Der er jo skimmelsvampe alle vegne

Alle ovenstående udsagn kan enkeltvis være rigtige i det konkrete tilfælde, men man må ikke få disse udsagn ind som generelle betragtninger, der anvendes som afværgeforanstaltning hver gang, der er en klage fra en beboer.

Lejeren om udlejeren

Her er nogle ofte hørte udsagn fra lejer om udlejer eller inspektør:
- Jeg har forsøgt i årevis at få
tingene lavet
- De siger bare jeg skal luffe mere ud
- Så kommer de og lapper lidt,
men de har ikke gjort det nødvendige -
Også andre i opgangen har problemer -
De har været her med en fugtmåler og siger her er tørt men her lugter jo

Disse udsagn er alle tegn på, at kommunikationen mellem udlejer og lejer ikke har været god nok og at lejer ikke føler sig taget alvorlig. Det er ofte med til at trække ,
sagerne i langdrag og gøre lejerne sure.
Ingen - heller ikke udlejer - kan være tjent med det.


Hvis kommunen ikke vil gøre noget, kan du hente hjælp i Lejernes LO.


Hvis
ingen vil lytte...

Hvis ingen i boligselskabet vil lytte på din klage, kan du henvende dig til kommunens tekniske forvaltning eller Boligkommissionen i kommunen, hvis en sådan findes. Det er forvaltningens og Boligkommissionens opgave at føre tilsyn med boliger, som kan tænkes at være sundhedsfarlige

eller brandfarlige at bo i. Tilsyn kan føre til et påbud om at fjerne sundhedsfaren i boligen. Tilsynet kan også føre til, at der nedlægges direkte forbud mod at bo i en bolig, der er sundhedsfarlig. I så fald bliver beboerne genhuset i en bedre bolig. Kommunen kan betale flytteomkostningerne og kan evt. nedsætte huslejen i den nye bolig i en periode.
Embedslægerne starter ikke enkeltsager op, så det er næppe en farbar vej. Hvis kommunen ikke vil gøre noget, så kan du hente hjælp i Lejernes LO. De kan f.eks. klage over kommunen til Ombudsmanden eller de kan indbringe din sag for kommunens huslejenævn eller boligretten.

Hvis
kommunen ikke vil gøre noget, kan du hente hjælp i Lejernes LO.

Huset du bor i

Skimmelsvampe findes alle steder i det fri og kommer derfor også indenfor. Der er meget, man selv kan gøre. Grib ind i tide. Det er altid billigere end lade stå til.
 

Huset du bor i kan være nyt eller gammelt etagebyggeri eller lav bebyggelse og bygget af forskellige materialer. Der kan ikke siges noget generelt om, hvilke typer af byggeri, der er sundest at bo i. Men sundt byggeri er - meget forenklet sagt - opført, så der ikke undervejs har været fugt og angreb af skimmelsvampe. Det er lavet af materialer, der ikke udskiller sundheds- skadelige dampe, når det tages i brug, og det skal være muligt både at bruge huset normalt og vedligeholde det, så der ikke dannes unødig fugt og skimmelsvampe- vækst. Boligen skal altså kunne huse et i forhold til lejlighedens størrelse rimeligt antal mennesker, der kan indrette sig, sove, tage bad, lave mad og opholde sig i lejligheden uden, at skimmelsvampene gror op og ned ad væggene.

Fugtige materialer bygges ind
 
...
Lyder det banalt?

Ja, men fakta er, at der indbygges fugtige materialer i nogle boliger, som giver vækst af skimmelsvampe. Der er også boliger, der ikke kan tåle at bruges, som familier gør det i dag uden, at der dannes fugt og skimmelsvampeangreb. En bolig kan dog være i fugtmæssig balance med en bruger og i ubalance med en anden uden at man kan sige, at sidstnævnte misbruger boligen. Hertil kommer, at vedligeholdelsesbudgetterne ofte er for lave. Men indgreb i tide er næsten altid billige- re end at lade stå til, så skaderne vokser. Endelig er der en del, som familien selv kan gøre for at holde boligen og familien sund.

Væg-til-væg-tæpper, gardiner og brusekabiner

Når en lejer flytter ind i en lejlighed er konstruktionen jo som den er. Men lejer skal være opmærksom på, at indretning en af lejligheden ikke giver problemer. Nogle eksempler:

. »Væg-til-væg tæpper med tæt bagside i en stuelejlighed over kold og fugtig kælder eller kryberum kan give problemer med skimmelsvampe.
. »Reoler og skabe med fast bag beklædning placeret tæt op ad en kold ydervæg kan give kondensproblemer og skimmelsvampevækst på væggen bagved.
. »Mange ting på lille plads kan vanskeliggøre rengøring.
. »Opstilling af brusekabine i soveværelse eller køkken giver ekstra fugttilfør
sel og kræver derfor ekstra ventilation
.
. »Tunge gardiner tæt op ad vinduer holder på fugtigheden og kan give skimmel- svampevækst i og omkring vinduerne.


Hvis byggeriet er opført rigtigt og af de rigtige materialer, er der ingen problemer. Men lejeren skal være opmærksom på, at den måde, hun indretter sig på i lejligheden ikke senere skaber problemer.

Emhætte, vaskemaskine og tørretumbler

De fleste lejere må gerne - eller har pligt til - selv at vedligeholde deres lejlighed. Ved maling af vægge er det vigtigt at undersøge underlaget.
Især ydervægge og vægge mod kolde trapperum bør undersøges. Er tapetet løstsiddende, kan det være fordi der har været en fugtskade og der kan være skimmelsvampe på bagsiden. Hvis der er skimmelsvampe på bagsiden af tapetet, skal det gamle tapet fjernes, og væggen renses, inden man maler eller sætter nyt tapet op. Rensningen skal foregå for lukkede døre og åbne vinduer.
Årsagen til fugt og skimmelsvampe- vækst skal findes. Er væggen stadig fugtig og hvorfor? Måske skal man have eksperter til at undersøge det og fjerne skimmelsvampene rigtigt og sikkert.

Fjern årsagen til skimmelsvamp

Der er naturligt forekommende vækst af skimmelsvampe alle steder udenfor, hvor der er fugtigt. Som følge heraf er der spo- rer af mange forskellige skimmelsvampe i luften udenfor, som også kommer indenfor. De "naturlige" sporer vil lægge sig i støvet. Er de indvendige synlige eller skjulte overflader fugtige, vil skimmel- svampene spire og vokse. Det kan være bagved reoler og skaber, på bagsiden af tapetet eller i badeværelsets flisefuger. Det er ikke sundt og skal derfor fjernes eller holdes nede ved rengøring.


Luft fugten ud efter et bad. Det fjerner vækstbetingelser for skimmelsvamp.

Selv små arealer med skimmelvækst kan i værste fald give gener.
Er fugtige materialer indbygget fra starten, eller har der været en vandskade, som ikke er behandlet rigtigt, kan der være skjult og måske tør vækst af skimmel- svampe, der kan være svær at finde. Er der fugt nu, må årsagen findes og om muligt fjernes. Både tørre og fugtige skimmel- svampe i vækst kan genere, og derfor skal skimmelsvampevæksten fjernes.

Sover du koldt-
måske for åbent vindue?

Man kan let få hovedpine og tørre øjne,hvis temperaturen er for høj, men det kan også give problemer, hvis temperaturen er for lav. Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft. Når varm luft møder en kold flade fx vindue eller væg, kondenserer fugtigheden, og der dannes vand på overfladen. Det ses fx om vinteren, at ruderne dugger. Duggen på væggene ses sjældent, fordi fugten opsuges i tapetet, men hvis vægfladen er fugtig i længere tid, kan der vokse skimmelsvampe. Så hold øje med, om der kommer sorte pletter på ydervæggen og bag møbler og billeder. Det kan være skimmelsvampe, og det er ikke sundt.

Har du skimmelsvampe i badeværelset?

Mange mennesker har travlt om morgenen. De tager et hurtigt bad, skynder sig på arbejde og efterlader lejligheden med tæt lukkede vinduer og døre og vand på badeværelset. Det meste af vandet fordamper, mens de er på arbejde, så når de kommer hjem, er badeværelset tørt. Imens har skimmelsvampe haft gode vækstbetingelser i det lune, fugtige badeværelse, og de gror j fugerne og på væggene.


Det kan du gøre selv:

Hjælp viceværten...

En række gode råd - både inde og ude


Når en lejer klager, skal viceværten lytte. Så enkelt er det.
Men viceværten eller den person der tager sig af den bygningsmæssige vedligeholdelse, ser jo ikke alt og tænker ikke altid over, hvilke konsekvenser fx et utæt nedløbsrør eller revner i facaden kan have i den enkelte bolig. Som lejer kan du være med til at undgå, at fugtskader og skimmelsvampevækst overhovedet opstår - både ude og inde.
Her er nogle eksempler:

. Hold øje med vandskader fra utætte rør - også de skjulte - og meld det.
. Undersøg tørreloftet og pulterrummene for vandskader efter regnvejr.
.
Kig på nedløbsrør og tagrender i regnvejr, inden du får fugtpletten at se indvendigt.
. Se på facaden, om der er revner og afskalninger, der giver fugtskader
. Undersøg om vandet står i pytter ved facaderne efter regnvejr. Det giver opfugtning.
. Sørg for effektiv udtørring også af skjulte konstruktioner hvis uheldet har været
ude.
. Vær hurtig med at melde det, når overboens badeværelsesgulv er utæt.

Gør rent og hold orden

Ved almindelig god rengøring og støvsugning fjerner man ikke bare støv men også skimmelsvampesporer, støvmider og forskellige kemiske stoffer, der er bundet i støvet. Er der ryddet op - inden man starter - er det meget lettere. Husdyr bidrager til at støve og nogle mennesker kan ikke tåle fjer og dyre hår, så hvis man har husdyr er der behov for ekstra rengøring.
Vælg få og gode produkter til vask og

rengøring. Undgå unødvendigt parfumere- de produkter.
Der skal tørres op efter bad og være god udluftning i badeværelset, så undgår man skimmelsvampe. Er der sorte pletter i fugerne mellem fliserne kan det holdes nede med Rodalon eller klorin.

Maling, møbler, tæpper, gulve og lofter

Det kan være meget vanskeligt at afgøre hvilke byggematerialer, der afgiver sundhedsskadelige stoffer. Derfor blev Dansk Indeklima Mærkning indført i 1994. DIM er en frivillig mærkningsordning, der omfatter byggematerialer og produkter som f.eks. maling, møbler, gulve, tæpper, væg og loftbeklædning. Ordningen stiller krav til produkternes afgasning og partikelafgivelse og udsteder certifikater til produkter, der overholder kravene.
Det må anbefales i så høj grad som muligt, at anvende denne type byggematerialer, møbler og inventar. Læs mere om Dansk Indeklima Mærkning på www.teknologisk.dk/DIM


Levende lys og røg er et problem

Med hensyn til levende lys må det anbefales at begrænse antallet af levende lys og helt undgå lys med stor og sodende flamme. Lys soder også, hvis de står i træk. Læs mere om levende lys på www.teknologisk.dk/6467.
Det skal også nævnes, at der ikke bør storryges indendørs, og slet ikke i nærheden af børn.

Støj

De fleste mennesker forbinder støj med uønsket lyd. Men selvom vi fx spiller musik efter eget valg, kan det skade hørelsen, hvis lydniveauet er for højt.
I nogle situationer må vi acceptere et højt støjniveau for at fx et stykke arbejde kan blive udført. Men på arbejdspladserne er der særlige regler for, hvor højt støjniveauet må være, før man anbefaler støj- værn.
Støj kan give hovedpine og koncentrationsbesvær og påvirker vores velbefindende. På længere sigt kan man blive høreskadet. Men selvet lavt støjniveau, fx fra tvungen ventilation i en bolig, kan påvirke os og give stress og ubehag.


Det er klogt, at gøre rent og lufte ud i stedet for at dække dårlig lugt over med parfumestoffer. Luftfriskere og rengøringsmidler er et andet problem. De tilsættes terpenen Limonen for at opnå en frisk og "naturlig" duft. Men der er tale om et kemisk stof.


Du er boss i dit eget indeklima

Nye møbler, maling og elektronik afgiver dampe, som kan være sundhedsfarlige. Selv levende lys kan være farlige

Indeklimaet i en bolig bestemmes både af, hvad huset og dets faste inventar er lavet af og hvordan - men derudover også af en række faktorer, som man selv er herre over. Der er også ting, som man ikke altid tænker over, fx dampe af kemiske stoffer, som kommer fra et utal af ting, vi har eller fra produkter, vi anvender i vores bolig.

Blandt andet afgasser:

. byggematerialer
. møbler og indretningsdele . elektronik
. levende lys
. parfume

alle kemiske stoffer til indeklimaet. Det er stoffer, der både kan være harmløse, men som også kan være sundhedsskadelige.


Byggematerialer og møbler

Beton har været mistænkt for at afgive radon, som er en sundhedsfarlig gasart. I Danmark, hvor beton er fremstillet af danske råvarer, afgiver den ikke radon i nævneværdig grad. Den radon, som man finder i danske huse, stammer især fra undergrunden, hvorfra den siver ind i kældre og gennem gulve, der ligger direkte på jorden. Selve betonen afgasser kun ringe
mængde af kemiske stoffer. Når der kan
måles afgasning fra beton ses det ofte, at afgasningen kommer fra den formolie, der er brugt ved fremstillingen af betonen og det forsvinder med tiden.
Ubehandlet træ kan afgasse store mængder af kemiske stoffer. Nogle træarter afgasse r mere end andre. De lavt afgassende træarter er eg, bøg og ask, mens gran og fyr afgiver relativt store mængder af specielt terpener. Det er de kemiske stoffer, der gør, at fyrretræ lugter af fyrretræ. Denne lugt bliver af mange opfattet som positiv, hvorfor produkter, der anvendes i husholdningen, fx luftfriskere og rengøringsmidler tilsættes terpenen Li- monen, for at opnå en frisk og naturlig duft.
Formaldehyd kan afgasse fra både byggematerialer og møbler. Særligt spånplader og MDF-plader afgasser formaldehyd. Formaldehydafgivelsen fra træbaserede byggeplader er i dag reguleret af lovgivning. Når det gælder møbler er nogle lakeret med syrehærdende lak, og herfra kan afgasse mere formaldehyd, end der gør fra selve den spånplade, møblet måske er lavet af. Formaldehyd kan give irritation og overfølsomhed selv ved lave koncentrationer, der ikke kan lugtes.
(Endvidere er formaldehyd af WHO klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker).


Linoleum og maling

Linoleum og linolie kan afgasse store mængder kemiske stoffer, der kan lugtes, og som kan virke irriterende. Gulvtæpper med bagside af latex kan også være kilde til afgivelse af stærkt lugtende stoffer. Efter nogle døgn er det kun meget lidt, der afgives, men selv denne lille mængde kan give en skarp og ubehagelig lugt.
Maling og fugemasse afgiver ofte en række flygtige organiske opløsningsmidler, der er kendt for at være sundhedsskadelige. I denne forbindelse skal man huske, at godt nok indeholder de "gammel-dags" terpentin baserede malinger langt større mængder sundhedsskadelige opløsningsmidler, men også de "moderne" vand baserede malinger indeholder organiske stoffer - f.eks. glykoler - som afgasser til indeklimaet.
Afgasningen af flygtige kemiske stoffer er indbygget i materialerne fra starten og aftager i hurtigere eller langsommere tempo. Den er størst, når materialerne er nye. Derfor er det særlig vigtigt at lufte ud ofte og grundigt i de første uger og måneder efter, at man har fået nye byggematerialer og møbler eller har fået malet indendørs. Husk at der skal luftes grundigt ud i flere dage også efter, at der er malet med moderne vandbaseret maling.


Ved afbrænding af levende lys dannes en række forureninger af indeklimaet. Selvom lysene brænder "fint", dvs. uden synlig sodning, afgives der alligevel en række stoffer til indeklimaet.

Elektronik

Moderne elektronik (TV, CD-afspillere, pc'er, transformatorer m.m.) afgiver en række organiske dampe, når det bliver varmt. Elektronik kan fx afgasse formaldehyd, og afgasningen fra moderne elektronik kan, selvom den frigives i små mængder, udgøre en sundhedsmæssig risiko.
En del af elektronikprodukterne kan indeholde sundhedsmæssigt betænkelige stoffer, der kaldes "bromerede flamme- hæmmere", som - selvom de er tungt flyg- tige (ikke umiddelbart afgasse r) - alligevel afgives i små mængder, når apparaterne
bliver varme. Afgasning af flygtige kemiske forbindelser fra elektronik er aftagende med tiden, så afgasningen er altså størst fra ny elektronik.
Tungtflygtige stoffer fra elektronik som fx flammehæmmere afgives imidlertid over lang tid (år) og sætter sig på støvpartikler, som måske' indåndes, hvorved stofferne optages i kroppen.


Tv, video, printere,

pc'er m.m. afgiver en
række organiske dampe,
når elektronikken bliver varm.
 

Levende lys

Ved afbrænding af levende lys dannes en række forureninger af indeklimaet. Selvom lysene brænder "fint", dvs. uden synlig sodning, afgives der alligevel en række stoffer til indeklimaet. De stoffer, man finder i luften ved afbrænding af lys, er især partikler og organiske dampe, men også mindre mængder tungmetaller kan afgives fra levende lys. Ved afbrænding af mange lys samtidigt vil man nemt kunne opnå betænkeligt høje koncentrationer af sundhedsfarlige stoffer i indeklimaet.
Der er stor forskel på levende lys. Hvis lysene brænder med en stor, sodende flamme bliver forureningen særlig høj. Der er mange eksempler på, at beboere - især ved juletid, hvor der afbrændes mange lys - har fået deres hjem sodet til, så både vægge og møbler er blevet farvet sorte!

Parfume og allergi

Der anvendes parfume i en lang række produkter, fx i rengøringsmidler, i "luftfriskere" og i duftlys. Disse parfumer er typisk biologisk aktive stoffer, hvis sundhedsmæssige risiko vi ikke har særlig stort kendskab til.

Når der tales om parfume, kan det enten være enkelte lavmolekylære, syntetiske stoffer eller naturlige planteolier og - ekstrakter. Begge typer duftstoffer, de syntetiske og de naturlige, kan give allergiske reaktioner. Parfumer som handelsvarer er en kompleks blanding af adskillige duft- stoffer.
Det er under alle omstændigheder klogt, at gøre rent og lufte ud i stedet for at dække dårlig lugt over med parfumestoffer.

Fremtidens byggematerialer

I stedet for de gammeldags materialer, der afgasser kemiske stoffer, ses nu bygge- materialer, der kan reducere luftens indhold af kemiske stoffer. I princippet er der i materialet "indbygget" katalysatorer, der omdanne r de skadelige stoffer til kuldioxid og vand. Ved den teknik kan blandt andet formaldehyd fra fx cigaretrøg reduceres.
 

 


Et godt lægeråd


Den praktiserende læge bør være opmærksom på, at især vedvarende "forkølelser", "træthed" og andet ubehag ikke altid bunder i en virus - eller bakterieinfektion, men også kan være forårsaget af skimmelsvampe i patienternes hjemme- eller arbejdsmiljø.

Kom frem med mistanken!
Allergi overfor de skimmelsvampe, som især om efteråret dominerer i ude luften, er kendt. Men det er ikke altid, at lægen tænker over, at luftvejsallergi og indeklima- symptomer også kan være forårsaget af ophold i fugtskadede og skimmelangrebne bygninger.
Som patient er det derfor vigtigt selv at gøre opmærksom på det, hvis man har mistanke til, at skimmelsvampe kan være årsag til symptomerne.


Tre spørgsmål
Man kan fx stille sig selv følgende spørgsmål:

. Lugter der af mug, hvor jeg bor eller er der synlig vækst af skimmelsvampe - mere end i badeværelsesfugerne?
.
Har der været fugt- eller vandskade, hvordan blev det grebet an, og hvor lang tid stod det på?
.
Dugger ruderne altid, når det er koldt udenfor?

Hovedpine, træthed,
svimmelhed

De symptomer man kan få ved ophold i skimmel plagede bygninger er bl.a.: Hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, svimmelhed og almindelig utilpas- hed. Endvidere kan der opstå hudgener og irriterede slimhinder i øjne og næse. Allergikere er ganske særligt følsomme. Typisk aftager symptomerne eller forsvinder helt, når man er væk fra den "syge" bygning.


Skimmelsvamp under tapet

Af Lars Helms, advokat

Erstatning hvis udlejeren forsømmer sine pligter

Hvordan er lejernes retsstilling, når deres bolig angribes af fugt og skimmelsvamp? Det fortæller lejernes advokat, Lars Helms, om i denne artikel.

Fugt i lejligheder kan medføre vækst af forskellige svampe, som kan give helbredsproblemer, hvis de ikke straks bekæmpes.
Skyldes problemet mangler ved boligens indretning og vedligeholdelse, bærer udlejeren ansvaret herfor. Efter lejelovens § 19 skal udlejeren holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved lige, og han skal renholde ejendommen, fortov, gård og andre fælles indretninger.

Gå straks til udlejeren

En lejer, som opdager, at lejligheden er fugtig trods normal udluftning, må straks'" gøre udlejeren opmærksom på problemet, så han kan gøre noget ved kilden til skaderne. Der kan være tale om utætheder i tag, tagrender eller nedløbsrør, i sålbænke eller murværk, som skyldes manglende vedligeholdelse. Eller det kan være, at kloakken er tilstoppet. Udbedrer udlejeren manglerne, er der ikke grund til at foretage mere.

Huslejenævnet

Men vi ser jo desværre ofte, at udlejeren ikke reagerer, og at skaderne ikke bliver repareret. Så må man gå til huslejenævnet med anmodning om, at nævnet giver udlejeren et pålæg om istandsættelse efter boligreguleringslovens § 22, hvis ejendommen er beliggende i et område med huslejeregulering. Huslejenævnet kan bestemme, at lejen skal nedsættes med et beløb, der svarer til værdien af de påbudte arbejder, indtil arbejderne er udført.


Boligretten kan nedsætte huslejen tilbage i tid og den kan tage stilling til erstatnings- krav. Foto fra østre Landsret i København.

Lejenedsættelse og erstatning

Fra 1. januar 2001 blev der indført huslejenævn i hele landet. Der er dog stadig forskel på, hvilke regler, som gælder efter lejeloven og efter boligreguleringsloven. Den lige nævnte § 22 i boligregulerings- loven gælder ikke i de uregulerede kommuner, selvom der nu er huslejenævn. Her må lejeren ved mangler henvise til lejelovens § 11 og dennes stk. 2., hvorefter lejeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel forringer det lejedes værdi.
Og lejeren kan kræve erstatning efter lejelovens § 13, hvis lejligheden lider skade som følge af udlejerens forsømmelse. Men sager efter denne bestemmelse skal fortsat afgøres af boligretten. Lejelovens § 106 har ikke medtaget lovens kapitel III blandt de områder, hvor huslejenævnet nu erstatter boligretten som første instans.

Boligretten kan gå bagud i tid

Lejere i regulerede kommuner kan også anvende disse regler samtidig med, at der verserer en sag for huslejenævnet om boligreguleringslovens § 22. Det kan der være god grund til i tilfælde, hvor udlejeren har ventet for længe med at reagere på klager over fugtskader. Husleje- nævnet kan kun nedsætte lejen med virkning for fremtiden. Boligretten kan derimod fastsætte et afslag i lejen fra den dag, manglen væsentligt forringede leje- værdien, altså også bagud i tid.
I en dom fra 1992 (Grundejernes domssamling (GD)1993/12) fastsatte boligretten et afslag på 200 kr. pr. måned for et badeværelse, som ikke var i brugbar stand. I en senere sag fik lejeren et afslag på 60.000 kr. grundet fugtskader efter en defekt vaskemaskine hos overboen og følgevirkninger heraf i knap 2 år.
(GD 1995/16).
Og i en sag fra 1999 tilkendte boligretten en lejer 6.000 kr. i forholdsmæssigt afslag for væsentligt kortere perioder med mangler grundet vandskader fra overboen (Tidsskrift for Bygge- og Boligret (T:BB) 1999.403).

Skimmelsvamp gav erstatning

I T:BB 1999.376 ø er refereret en dom, hvor en lejer var berettiget til at ophæve lejemålet på grund af skimmelsvamp. Lejeren fik også erstatning for sine flytte- og opbevaringsudgifter. I en senere sag (T:BB 2001.593 Ø) blev angreb af skimmelsvamp i to køkkenskabe og badeværelse udbedret så hurtigt, som lejerens forhold tillod det.
Da svampeangrebene her havde været af meget begrænset omfang, da leje- ren havde kunnet benytte lejemålet, og da det ikke var dokumenteret, at angrebene havde forårsaget dårligt indeklima, fandtes der ikke at have foreligget en værdiforringende mangel og dermed ikke grundlag for et forholdsmæssigt afslag i lejen.

De konkrete omstændigheder

En gennemgang af sagerne viser, at der som i alle sager tages hensyn til de konkrete omstændigheder, herunder til lejerens behandling af det lejede. Udlejeren kan godt blive dømt til at betale et afslag i lejen, selvom han har gjort, hvad han skulle for at forebygge skaderne og disses udvikling. Men han bliver kun erstatningsansvarlig for opståede skader, hvis han har forsømt sine pligter til at holde ejendommen i en ordentlig stand.

Her kan du få gode råd

Du kan få et godt råd om alle spørgsmål vedrørende byggeri og vedligeholdelse af bygninger hos din lokale håndværker, arkitekt, malerforretning og byggevaremarked.
Ved mere vanskelige spørgsmål kan man kontakte Teknologisk Institut på tlf. 72 20 20 00 og www.teknologisk.dk.
På hjemmesiden www.Byg-erfa.dk findes gode råd om at bygge og vedligeholde. Informationsbladene tager udgangs- punkt i problemer, der er blevet synlige og er dukket op flere gange. Bladene skrives af mange forskellige eksperter og rådgive- re, og de anviser konkrete løsninger.

Specielt om træ
Hjemmesiden www.trae.dk giver gode råd om anvendelse af træ og informerer om den seneste viden inden for træ forskning. Det samme gør Teknologisk Instituts hjemmeside "Viden om træ"
www.vot.teknologisk.dk.
Træbranchens Oplysningsråd www.TOPdk har gode råd om at bygge med træ og vedligeholde det.


Der er masser af gode råd at hente på hjemmesider, i bøger og rapporter.


Specielt om indeklima
Ved indeklima gèner er det ofte lidt mere kompliceret. En almindelig praktiserende læge har ikke nødvendigvis tilstrækkelig fokus på, at den bolig eller arbejdsplads, som hans patient opholder sig i, kan have indflydelse på helbredet. Bringer patienten selv emnet på bane, kan lægen give en faglig vurdering og vejlede i, hvilke test man kan udføre både på patient og på boligen for at afdække problemerne.
, Lægen kan også henvise til speciallæger, hvis der er behov for det.

Bøger, hjemmesider og rapporter
Der findes bøger om emnet skimmelsvampe i bygninger. Nogle af de seneste er fx Anvisningerne fra By og Byg nr. 204 om "Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger" og nr. 205 om "Renovering af bygninger med skimmel- svampevækst" .
Astma Allergi Forbundet har også sin egen hjemmeside www.astma-allergi.dk.
som giver god viden om astma og allergi. Forbrugerrådet www.fbr.dk giver mange gode råd vedrørende forbrugerprodukter. Miljøstyrelsen har en butik, som formidler viden om miljø til borgerne, og på hjemmesiden www.mst.dk kan man finde de seneste publicerede rapporter bl.a. om farlige stoffer i vores nærmiljø.

Viden på tværs


Teknologisk Institut er for boligejere og lejere en rådgivende virksomhed med specialer inden for byggeri, materialer, overfladebehandling, energi, ventilation mm. Vi deltager sammen med erhvervsliv og forskningsinstitutioner i udviklings
projekter inden for byggeriet og har der for indsigt i de nyeste materialer og

metoder. Vi er også med til at højne kvaliteten af mange produkter gennem laboratorieprøvninger. Men ingen laboratorie- prøvning kan stå målt med den prøvning, der sker, når en bygning tages i brug. Her viser det sig, om de enkelte materialer og sammensætningen af dem kan holde til den daglige anvendelse og det danske klima.



Man kan ringe eller e-maile til Teknologisk Institut oget godt rad om et konkret problem.

Når problemer dukker op
Når der dukker problemer op, som ingen havde forudset, er vi med til at udrede dem og foreskrive reparation, ændringer og forbedringer. Ofte skyldes problemerne, at man under byggeriet ikke har fulgt de gængse anvisninger, der allerede findes.
Bygninger skal vedligeholdes. Nogle bygninger kræver mere vedligeholdelse end andre. Svigt i vedligeholdelsen kan give skader fx af svampe- og insektangreb. Angrebene udvikler sig i mange tilfælde skjult. Derfor er det ofte nødvendigt at få undersøgt og analyseret, hvad der er galt, før man kan foreskrive den rigtige behandling. Det er boliglejere og ejere, der først ser eller mærker problemerne.

Ring til Teknologisk Institut
Man kan ringe og få et godt råd om alle spørgsmål vedr. bygninger på tlf. 7220 2000. Inden du ringer skal du prøve at gøre dig klart, hvad problemet er, så letter det omstillingen.

Eksperten vil nok spørge:
. Hvordan har du opdaget problemet!
skaden, og hvor længe har det stået på?
. Hvor gammelt er huset?
. Hvilke materialer er huset bygget af, og hvordan er det isoleret?
. Er der sket bygningsmæssige ændringer?
. Har der været vandskader? osv.

Du kan også sende en e-mail til:
info@teknologisk.dk

Lejernes lo - en stærk partner

Lejernes LO er et bolværk for lejernes interesser. Vi øver indflydelse, påvirker kommuner, huslejenævn og bolig retter, politikere og regeringer, udlejere og bolig- selskaber. Kort sagt: Vi kæmper aktivt for vore medlemmer. De er ikke "gør det selv folk", der bedst klarer sig alene. De har brug for en slagkraftig lejerorganisation, som stærkt og kompetent er i stand til at agere udefra klare mål og demokratiske arbejdsmetoder.
En række mærkesager har år efter år slået vores navn fast. LLO er i front. Lejernes LO gør en forskel. Her er nogle eksempler fra medlemsbladet Vi Lejere:

 I skurvogn med to børn

Mette Rønberg boede i en skurvogn med sine to børn, da hun fortalte sin historie til en større forsamling i København. Den tidligere bolig havde skimmelsvamp og sønnen på 7 år udviklede skimmelsvampeallergi.
Datteren på tre år blev sløv, fik hovedpine og blev inaktiv. Udlejeren, Dansk Boligselskab, kunne ikke hjælpe familien, selvom den mødte op med en lægeerklæring. Så flyttede de i telt i haven og fik det meget bedre. Lejernes LO gik ind i sa- gen, der fik bred medieomtale. På et tidspunkt ringede en direktør fra boligselskabet til familien og tilbød, at de kunne låne hans private gæsteværelse! Opholdet i skurvognen på en P-plads hjalp på både børn og voksne.
Familien fik til sidst en anden lejlighed. Som om besværlighederne ikke havde nok, forlangte boligselskabet tre måneders opsigelse af lejligheden ved fraflytningen. Dette krav blev senere frafaldet. - Da Mette fortalte sin historie behandlede Lejernes LO 50 sager om skimmelsvamp. Vi efterlyser en mere præcis lovgivning og et regelsæt, der beskytter lejerne.

Rotterede til 3.000 kr. pr. måned

Med rystende billeder af boligspekulation og socialt svigt i Egtved Kommune påviser Lejernes LO endnu engang sandheden om boligmarkedet i Danmark: Nemlig at spekulationen og den kyniske hæmningsløshed stikker sit grimme fjæs frem, hvis det får lov. Men heldigvis er bolig- markedet i Danmark ikke frit - endnu! I landsbyen 0dsted betalte to brødre 3.000 kr. pr. måned for en bolig, hvor der var to meter mellem lokums- spand og komfur, hvor de fandt 70 mus på 14 dage og hvor temperaturen var 5 grader om natten. "Fuldstændig uegnet som menneskebolig", lød huslejenævnets dom over huset. Men kommunen foretog sig ingenting.
Først da Vi Lejere bragte sagen frem og den blev omtalt i TV, dags- presse og radio, skete der noget.
Brødrene fik en anden bolig med bad og toilet, og rottereden blev solgt på tvangsauktion
for 1 krone!

Fugt og svamp i stor stil

"Aldrig før har jeg haft så mange reaktioner på en artikel", sagde Anne Pia Koch fra Teknologisk Institut efter hendes artikel i Vi Lejere om fugt og svamp. Efter 25 år hos instituttet er hun ellers en særdeles erfaren ekspert. Men omfanget af fugt- og svampeproblemer rundt omkring i lejeboligerne kom alligevel bag på hende, da hun gaven række gode råd og beredvilligt stillede sit telefonnummer til rådighed.
I artiklen skrev hun, at lejerne ikke kunne bruge viceværtens sure miner, når de klager over fugt og svamp. "Viceværten eller udlejeren må simpelthen lytte! Folks følsomhed er meget forskellig", skrev hun. I Lejernes LO tog vi udfordringen op med de mange problemer.
Den 20. November holdtes en stor, landsdækkende konference om problemerne og flere initiativer er på vej. Sunde boliger er vores ultimative krav. Heldigvis har også medierne fået øjnene op for udlejernes ansvar.

Stil krav om sunde boliger

...det er en menneskeret! Sådan lød opfordringen fra Lejernes LOs formand, Klaus Hansen, til medlemmerne, da han over sommeren var blevet konfronteret med endnu en stribe eksempler på svamp, fugt og mug i lejeboliger - uden at udlejerne foretog sig noget for at udbedre forholdene. Men også myndighederne er træge og der er eksempler på, at den nyfødtes sundhedsplejerske intet ser. Der er lejere, som må flytte i skurvogn eller telt, i fælleshus eller ind hos familier. Alle har god tid, undtagen leje- ren, der kæmper med problemerne, beskyldes for hysteri og i værste fald risikerer sygdom og fyring fra jobbet på grund af sygedage. Derfor vil lejernes LO have gjort det strafbart at påføre andre sygdom.

Du kan finde den nærmeste afdeling af Lejernes LO i telefonbogen eller på Lejernes LOs hjemmeside: www.lejerneslo.dk

Retten dømte hendes boligselskab
Svidende nederlag til almennyttigt boligselskab i Sæby, der til det sidste forsøgte at tørre ansvaret af på sin lejer.

En enkelt lejers kamp mod fugt - og skimmel i hendes hus og mod et uforstående boligselskab i Sæbyer afgjort i retten med et svidende nederlag til udlejeren, Bolig- selskabet af 1942. Boligselskabet, der er byens store udlejningsselskab, har af retten fået det skåret ud i pap, at den slags problemer "ikke bør forventede en nyopført bolig" og at de ikke 'kunne være undgået af lejeren.

"Alle freder hinanden.."
Med formuleringen i dommen ligger den enkelte kendsgerning, at selskabets ledelse naivt har haft fuldstændig blind tiltro til dets eget valg af teknikere. En tiltro, der varede ved på trods af en række beboerklager om alvorlige fugt- og skimmel gener. Udleje- ren valgte med andre ord at stole på sine teknikeres såkaldte "sagkundskab" i stedet for at stole på sin lejer, der blev mere og mere frustrerede og ulykkelige over forholdene, men som talte for døve øren.
Udenfor retssalen sagde en udenbys tilhører: " De har en særlig kultur heroppe i Sæby. Alle freder hinanden. Men ind imellem må et boligselskab altså sparke sine egne teknikere i røven. Man kan nu engang ikke være gode venner med alle!"

Intern uenighed
Sagen startede, da Lene Brendt Kolding flyttede ind i et nyopført hus på Det GI. Stadion, Søndermarksvej i Sæby i september 1997.
Nogen tid efter indflytningen klagede hun over fugtproblemer uden at det hjalp, selvom der blev foretaget forskellige undersøgelser og iværksat forskellige foranstaltninger. I hele forløbet lod boligselskabet Lene Kolding forstå, at det var hendes egen fejl. Det blev til gentagne klager, for
manden for afd. 28 i boligselskabet, Bodil Hansen, blev inddraget og derefter Lejernes LO, der har hjulpet hende med sagsanlæg og advokatbistand. I forløbet blev Bodil Hansen, der naturligt nok bakkede Lene Kolding op, stemt ud af bestyrelsen. En gruppe af ældre beboere piskede en stemning op om, at man ikke skulle kritisere autoriteter som f.eks. Boligforeningen af 1942! Bodil Hansen sagde bl.a., at boligselskabet burde have det skidt med at have bygget nogle huse, der ikke kan tåle at stå ude om vinteren!
Med udgangen af December 2000 flyttede Lene Kolding, og først derefter tog boligselskabet klagerne alvorligt og etablerede oplukkelige soveværelsesvinduer i alle fem, nyopførte huse, deriblandt hendes. Også gavlen på hendes tidligere hus har i efteråret været underkastet murerarbejde.

40.000
kr. tilbage
Dommen giver hende en tilbagebetaling af lejen på 40.000 kr. plus renter, svarende til lidt mindre end den tredjedel af huslejen, som Lene Kolding havde krævet, fra perioden efter at problemerne begyndte og blev påtalt og til fraflytningen. Derudover skal boligselskabet betale 50.000 kr. i sagsomkostninger, bl.a. til syns og skønserklæring, til retten og til advokat. Selskabet ankede sagen til Vestre Landsret, men trak selv sagen i september, før den blev behandlet.
I boligretten forsøgte boligselskabet til det sidste at tørre ansvaret af på sin lejer med påstande om manglende udluftning og tøj tørring i lejligheden. Den gik ikke i retten. Dommer Mogens Christensen skriver i sin dom: ..." at problemerne ikke kunne være undgået, selv med maksimalt omhu ved brugen af boligen med hensyn til udluftninger og indretning, m.v.".
Nu kan det almennyttige boligselskab så tænke lidt over denne klare afvisning, når det en anden gang får en klage fra en af sine lejere.
Netop det, at hun ikke blev "stemplet" for at misligholde lejligheden var vigtigt for Lene Kolding. "Det er i virkeligheden det allervigtigste for mig, at jeg ikke oven i alle problemerne også skulle stemples som et svin", siger hun til Vi Lejere. "Pengene får jeg desværre ikke megen glæde af. De er gået til at dække alle ekstraudgifterne ved flytning. Jeg havde lovet mine to teenage- børn en rejse, når det hele var overstået. Det bliver der desværre ikke noget af".


Sikrede sig ikke!
Lene Koldings advokat, Gert Verner Jørgensen, Kolding, fremhæver i en kommentar, at boligselskabet ikke har udvist tilstrækkelig omhu ved valg af teknikere.
"Det ukritiske består i, at selskabet ganske vist har lavet mangel-afhjælpning op til flere gange efter byggeriets færdiggørelse og inden retssagens start efter beboernes fejl- og mangellister og de skriftlige klager, Lene Kolding indgav. Men man sikrede sig ikke, at det hjalp! Først da Byggeskadefondens tekniker i København lavede en syn og skønserklæring opdagede boligselskabet problemets karakter. Men det burde boligselskabets teknikere have opdaget. De havde på dette tidspunkt været ude flere gange".
Advokaten føjer til: "Et boligselskab skal være sig sin bygherre-rollen bevidst, især når man næsten har monopol på udlejning i kommunen. Det kræver eksternt tilsyn af teknikere. Jeg håber de har lært denne lektie af sagen fra Søndermarksvej".


Er udgivet af Lejernes Landsorganisation, Reventlowsgade 14, 1651 København V. Tlf. 33 86 0910 - Redaktion: Anne Pia Koch og Kjeld Hammer.